
Trivsel, udvikling og retning – for private, professionelle og virksomheder


Personligt Perspektiv
Nogle gange kalder livet på en pause. Et øjeblik til refleksion – når noget føles fastlåst, uklart eller for stort til at stå alene med.
Hos VIEW tilbydes samtaler for dig, der har brug for støtte til at samle op, skabe overblik over din situation og finde mulige veje videre. Det kan handle om at træffe beslutninger, forstå egne reaktionsmønstre eller få sat ord på det, der fylder. Samtalerne er ikke terapi, men et trygt rum til afklaring, indsigt og nye perspektiver.
Måske står du overfor en livsforandring, en svær relation, har mistet overblikket i hverdagen eller savner mod håb og retning i det, du står i. Uanset hvor du står, begynder vi dér – og arbejder sammen hen imod det, der giver mening for dig.
Hvornår kan en samtale hjælpe?
-
Når du står midt i en livsforandring og har brug for støtte
-
Når du føler dig fastlåst eller i tvivl om næste skridt
-
Når relationer og forventninger presser
-
Når du længes efter ro, retning eller ny energi
-
Når du har brug for at tale med én udefra, som kan hjælpe dig med at se klart
Hvordan foregår det?
Samtalen foregår med fuldt fokus på dig og dine behov. Vi tager udgangspunkt i det, du står i – og arbejder med at skabe overblik, finde perspektiver og afklare dine muligheder.
Tilgangen i VIEW er anerkendende, nysgerrig og tydelig – og bygger på mange års erfaring med mennesker, processer og udvikling af personlige perspektiver og handlemuligheder.
VIEW-samtalen giver dig mulighed for at sætte tempoet ned, skabe klarhed og finde nye veje i det, der fylder – med dig og dine ressourcer i centrum.
Uanset om du står midt i en livsforandring, længes efter ro, eller har brug for støtte til at tage næste skridt – så begynder vi der, hvor du er.
Skriv gerne via kontaktformularen, hvis du vil høre mere først eller book en gratis forsamtale så vi sammen kan finde ud af hvad du har brug for.
Format og pris:
Format og pris
🗓️ Gratis afklarende forsamtale (ca. 20 min.)
🧭 Individuelle samtaler – online eller fysisk ( 30 min. 400 kr eller 800 kr pr time. )
💬 Mulighed for forløb med opfølgende sparring Fra 3500 kr. pr. måned (inkl. samtale a 60 min, 1 ugentlig session a 30 min samt mail/sms-opfølgning)
Bemærk: Jeg tilbyder ikke terapi, psykologbehandling eller lignende. Målet med samtalerne er at skabe overblik, perspektiv og handlemuligheder. Nogle problemstillinger kan være komplekse og kræve yderligere faglige indsatser. VIEW kan være behjælpelig med at etablere kontakt til relevante instanser. Samtalerne er fortrolige, men følger naturligvis gældende lovgivning.